Referat af generalforsamling i Korby Randers onsdag d. 14. maj 2025
Til stede:
Bestyrelsen: Peter Sabroe, Britta Nedergaard Hansen (referent), Marie Gregersen, Peter Elmelund, Lene Johnsen, Sarah Kunst Fast, kasserer Inge Madsen
afbud: Kristian Melchior Echwald
Korister: Torben Madsen (LUNA), Ebbe Skak Larsen (Tune It), Morten Elgaard (Tune It)
Metalsangkoret Scandia: Mogens Mortensen, Ole Nordmann Andersen, Gert Kronholm, Bo Rasmussen og Bjørn (også med i Cassiopeia)
Der blev indledt med fødselsdagssangen Happy birthday for Sarah med stemmer. Hun havde bagt lækre småkager og kage i dagens anledning.
- Valg af dirigent for generalforsamlingen, Torben Madsen er foreslået af bestyrelsen.
Torben Madsen blev valgt med applaus og kunne konstatere, at indkaldelsen til generalforsamlingen var rettidigt udsendt. - Formandens beretning (Peter Sabroe):
Kære alle
Korlivet i Randers vokser.
Vi bliver flere medlemmer og nye kor melder sig på banen.
Der er generelt blevet sat så meget fokus på at korsang er sundt og dejligt. Fysisk styrker det åndedræt og hjernefunktion. Socialt samvær og glæde styrker det psykiske velvære. Vi har i år haft et mere almindeligt år og uden de store fællesarrangementer, altså ud over dem vi har som basis. Randers festuge, jul på Kulturen og Korby Randers ugen. Det er også dejligt at kunne arbejde i fred og ro i korene. Lige nu arbejdes der dog på livet løs med VoXperience 2025, hvor der d. 14. juni er en stor koncert på Værket.
En lille opsummering af årets aktiviteter
Så syng da Randers i Randers Festuge var det første fælles arrangement. Dejligt vejr og gode sange. Et par fantastisk veloplagte oplægsholdere, som i den grad supplerede hinanden. Det blev en dejlig dag på Skovbakken. Og vejret var med os.
Igen i Randers festuge var vi en del af Syng Randers Rundt. I år var det i og omkring Kulturhuset, som inviterede inden for efter en længere renovering. Det blev endnu en dag med mange deltagere fra byen.
Årets julesang på Kulturhuset oversteg alle tidligere års rekorder. Der var stuvende fyldt til fællessangene. Et arrangement som Randers borgerne virkelig har taget til sig. Sikke en oplevelse.
Og sidst havde vi en Korby Randers uge. En uge hvor en del af korene havde slået sig sammen til fælleskoncerter. Det blev til færre koncerter, men til gengæld meget velbesøgte koncerter. Som en af mine sundhedskorskorister sagde. Tænk sig at komme til en fantastisk dejlig koncert hver eneste aften i en hel uge.
En arbejdsgruppe har siden september 2023 i samarbejde med Randers Kammerorkester, Randers Arena og Randers Kommune, arbejdet på at få en koncert, hvor alle kor i Korby Randers bliver inviteret til at deltage. Vi arbejder fortsat på at virkeliggøre koncerten. Men det går trægt, og vi løber ind i diverse økonomiske og praktiske barrierer.
Sidste år kunne vi berette om nogle forviklinger i forhold til vore vedtægter. Dem fik vi rettet sidste år. Vi har søgt 11 fonde, fået afslag fra 9 og tilsagn fra to Fonde, Nordea og Spar Nord fonden. Det rækker ikke til at gennemføre. Men. Lige nu har vi udsat arrangementet til 2027 foråret uden dato. Vi har haft to datoer i spil i foråret og i efteråret 2026. Begge har vi måttet opgive af forskellige grunde. Randers Kammerorkester og Randers Arena deltager meget aktivt i møderne, og de har ikke opgivet os endnu, så vi arbejder videre. Skulle der være nogle fondsansøgningsvirtuoser til stede vil vi gerne have hjælp til at opkvalificere vores materiale. Det kræver jo økonomi at gennemføre.
Nordeafonden har udbetalt deres tilsagn som en straks udbetaling. Dvs. at foreningen har nu en arrangementskonto på 80.000 kroner. Det er så stort et beløb at vi vil oprette en foreningsforsikring på
vores økonomi.
Sidste år gav generalforsamlingen bestyrelsen mandat til at undersøge et muligt tættere organisatorisk samarbejde med Sangkraft Randers.
Vi afholdt i efteråret 2024 et fællesmøde for at se på mulighederne. Som optakt til mødet havde vi undersøgt om en konstruktion af en forening og en selvejende organisation kunne være en mulighed, uden
at foreningen dermed ville være underlagt den selvejende institutions ledelse, og dermed miste sin demokratisk valgte status. Det viste sig at være en meget svær vej at gå. Og vi blev på mødet enige om at
vi stadig var hver for sig, men i et tæt samarbejde. Og samarbejdet er tæt og godt mellem Korby Randers og Sangkraft Randers.
Ser vi ind i det kommende år har vi følgende arrangementer.
Så Syng da Randers d. 10. august på Skovbakken. Sangvælgerne i år er Korby Randers bestyrelse!!! Så kommer folk til at kende os.
Syng Randers rundt d. 12. august kommer til at fokusere på Tøjhushaven, i og omkring. Jul på Kulturen bliver i år d. 20. december i tidsrummet 10.30 til 12.00. Og til sidst bliver der Korby Randers uge i uge 9 den sidste uge af februar. Desuden kan korene synge på Kulturhuset i Pyramiden lørdag formiddag. Aftales med Peter Elmelund. Vores hjemmesideansvarlige Kristian fra bestyrelsen har bedt sig fri af jobbet. Han har så mange andre ting i gang. Vi skal i bestyrelsen have fundet en anden. Men hvis der nu skulle være en iblandt jer der er rigtig gode til at arbejde med hjemmesider og vil gøre en indsats for Korby Randers, hører vi rigtig gerne fra jer.
Det var vist ordene for i år.
Beretningen sættes hermed til debat og afstemning.
Applaus til Peter Sabroe og beretningen godkendt. - Kassererens beretning – fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2024 (Inge Madsen)
Inge og Ebbe har siden sidste generalforsamling lavet et IT sikkerhedstjek på kontoen.
Da vi har fået en Fondskonto vælger bestyrelsen at tegne en forsikring i banken. Det bliver snart klaret.
Indtægter: 22.824,07 kr.
Udgifter: 20.932,80 kr.
Kassebeholdning pr. 31.12.24: 36.171,92 kr.
Årets resultat: Overskud på 1.891,27 kr.
Peter S: Et par kommentarer til regnskabet. Vi har fået 80 t kr. fra en fond, som står på egen konto. Det er Korby Randers konto, der betaler 500 kr. i gebyr for kontoen, så de 80 t kr. ikke røres.
Regnskabet blev godkendt. - Budget for indeværende år 2025 – herunder drøftelse af kommende aktiviteter. (Inge Madsen, bestyrelsen)
Budget 2025:
Indtægter: 12.000 kr. Udgifter: 9.731 kr.
Forventet overskud 2025: 2.269 kr.
Forventet saldo pr. 31.12.2025: 38.440 kr.
Referat af generalforsamling i Korby Randers onsdag d. 14. maj 2025
Ebbe Skak: Skal de 80 t. kr. på fondskonto ikke fremgå af budget?
Peter S: Svar: Der findes et budget for arrangementet. Det skal nok fremgå af næste års budget.
Torben: Konklusion: I budget for 2026 skal det fremgå med fondskonto i et budget samt et andet for Korby Randers.
Budgettet blev vedtaget. - Fastsættelse af kontingent og indskud.
Vi foreslår at kontingentet fortsætter som hidtil.
Kontingentet er fortsat på 15 kr. pr. kormedlem med et loft på 900 kr. fra et kor.
HUSK børnekor, skolekor, gymnasiekor er gratis, enkelt medlemmer betaler 50 kr. pr. år.
Pt. er der ingen enkelt medlemmer.
Kommentar: Ingen.
Tilslutning til bestyrelsens indstilling. - Indkomne forslag
Ingen. - Valg til bestyrelsen. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
I bestyrelsen sidder som fortsættere: Britta Nedergaard Hansen, Kristian Melchior, Peter Sabroe og Sarah Kunst Fast. På valg i 2026.
På valg: Lene Johnsen Søndergaard-Jensen (Modtager genvalg) Genvalgt. Peter Elmelund (Modtager genvalg) Genvalgt.
Marie Gregersen (Modtager genvalg) Genvalgt.
Valg af en bestyrelsessuppleant (1 år)
På valg: Hanne Lund Nielsen. Modtager genvalg. Genvalgt.
Valg af kasserer
På valg: Inge Madsen. (Modtager genvalg). Genvalgt. - Valg af revisor.
På valg: Peter Andersen (Modtager genvalg). Genvalgt. - Valg af revisorsuppleant.
På valg: Morten Elgaard. (Modtager genvalg). Genvalgt. - Opfølgning vedrørende Korby Randers som en del af Sangkraft Randers. Punktet sidste år var afstedkommet af at Sangkraft Randers og Korby Randers arbejder for de samme. Nemlig at fremme korsang i Randers. Vi har siden sidste generalforsamling afholdt to møder mellem den selvejende institution Sangkraft Randers og foreningen Korby Randers. Beslutningen blev at vi fortsætter som to selvstændige enheder med et meget tæt samarbejde.
Blev uddybet på generalforsamlingen i formandsberetningen. - Eventuelt
Ingen kommentarer.
Dirigenten foreslog man tog en runde ofr at høre hvordan det går i korene.
Tune IT: 10 sangere og har pt. ingen 1. sopraner, da en er på orlov og de søger en ny.
Metalsangkoret Scandia: 24 aktive sanger. Gennemsnitsalder 79,8 år. Har fået 3 – nye sanger det sidste år. De har det godt sammen.
Lene: Growing: 52 (lokaler kan ikke rumme flere) 24 i Riverside. Børne- og juniorkor: Lidt op og ned.
Marie: Bykoret har ca. 30 medlemmer.
Peter E: Sct. Mortens Vokalensemble øver til VoXperience og har også en del sangere med fra andre kor.
Sarah: Randers Teater Kor. Deltager ikke i VoXperience koncertkor, da de har carbaret.
Britta: Søger nye sanger til kirkekoret, især bas og alt
Peter S: Cassiopeia: Opstod da de ville være med i Frans af Assisi. 5 medlemmer. Synger 3 st.
Inge: LUNA er 48.
Dirigenten takkede for god ro og orden og lukkede generalforsamlingen.
Referenter: Britta Nedergaard Hansen.
Bestyrelsen opfordrer alle til at bruge Korby Randers’ Facebook
side: https://www.facebook.com/groups/44623369268/
Samt få sendt evt. rettelser til hjemmesiden. Webmaster: Kristian Melchior indtil der findes en ny.