Growing Gospel

Growing Gospel hører under Randers Musikskole og har eksisteret siden 1995. Koret tæller ca. 40 medlemmer i alle aldre, og fælles for koristerne er, at de kommer for glæden og musikkens skyld. Koret synger fortrinsvis nyere gospel af bl.a. Kirk Franklin samt gospelsalmer af Claes Wegener.

Korets dirigent hedder Lene Johnsen Søndergaard-Jensen, og hun har stået i spidsen for koret siden 2000. Til daglig underviser hun i sang, klaver og kor på Randers Musikskole og er desuden musiklærer på Havndal skole.

Hvis man ønsker at være med i koret kan man kontakte Lene Johnsen på mail@lenejohnsen.dk