Tune IT

Tune It er et mindre vokal-ensemble, som synger rytmisk a capella i Randers og (stor) omegn. 

Repertoiret favner bredt over pop, swing, blues, jazz og funk… med walking bass, human beat box og jazzy harmonier i arrangementer fra Real Group, Basix, Pentatonix og mange andre.

Ensemblet er meget aktivt op under jul med masser af cool jule-musik, og har også et massivt og fedt repertoire til alle mulige andre tidspunkter og anledninger. 

Tune It udsprang fra andre kor i år 2000, men også før da har flere af medlemmerne sunget meget sammen. Nye medlemmer giver nyt liv og input, og ensemblets musik fremstår stadigt mere samsunget og medrivende lækkert.

Ensemblet samarbejder gerne med andre kor (f.eks. fælles CD med Sct. Peders koncertkor fra Randers, fælles koncert med Local Vocal fra Århus, korby Randers arrangementer og fælles-koncerter).

Læs mere på www.tune-it.dk eller www.facebook.com/tuneit.