Sølvkoret

Sølvkoret er et kor for seniorer, skabt af Ældresagen og Sangkraft Randers, i samarbejde med Sct. Mortens Kirke. Koret øver mandage 10-11.45 i Sct. Mortens Hus, Staldgårdsgade 2. De fleste i koret er begyndere, og vi synger for at have det sjovt, og fordi det er sundt. Vi får også gode råd til, hvordan vi bliver bedre sangere.

Vi synger fællessange fra Højskolesangbogen og fra det nu nedlagte Bakkekorets repertoire af iørefaldende sange. Indimellem synger vi også kanon’er og små flerstemmige stykker.

Korleder er Kristian Melchior, som er en rutineret korleder, der bl.a. leder korene i Sct. Mortens Kirke, hvor han også er organist.

Tilmelding til koret sker via Ældresagens hjemmeside, følg dette link: Sølvkoret – forår 2025 (250)