
Korby Randers ugen

Arrangementer i Korby Randers
Korby Randers inviterer til korworkshop lørdag den 2. april 2022 kl. 10-16.30. Vi har fundet to fremragende instruktører, nemlig Ole Faurschou som klassisk instruktør, og Line Groth som rytmisk instruktør. Det foregår i Sct. Mortens Hus for de klassiske, og i Helligåndshuset for de rytmiske. Kl. 16 er der åben workshop-koncert i Sct. Mortens Kirke, hvor de to hold vil synge dagens program for hinanden.
TILMELDING: Meld jer til på sctmortenskor@gmail.com. Der er en egenbetaling på 100 kr, som man indbetaler senest 18. marts på konto: 6187-0002582023.. Noder rundsendes kort tid derefter, så man kan nå at kigge på dem inden workshoppen.
Ole Faurschou
Debuteret fra kordirigentklassen ved DKDM hos professor Dan-Olof Stenlund, samt som orkesterdirigent fra Universität für Musik und darstellende Kunst Wien hos professor Uroš Lajovic.
Har som dirigent for bl.a. Akademisk kor Århus vundet talrige priser og medvirket i TV og radioudsendelser til Danmark og Europa. Dirigerer koret Lille Muko, og underviser på DKDM i korledelse.
Line Groth
Kandidat med speciale i rytmisk sang og korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium. Som sanger, arrangør og medleder i det anerkendte rytmiske kor, Vocal Line har hun bl.a. optrådt i New York med vokalkunstneren, Bobby McFerrin.
Synger alt i den prisvindende elektroniske vokalgruppe, Postyr Project. Leder vokalensemblet, Naura, der vandt konkurrencen for kor ved Aarhus Vocal Festival 2011.
Line har bred erfaring i at lave workshops med sangere i alle aldersgrupper og på alle niveauer. Hun har bl.a. undervist på Det Jyske Musikkonservatorium, lavet kurser for Kor72 og SYNG, undervist på et hav af gymnasie- og efterskole-korstævner samt coachet kor i det meste af Danmark og i Tyskland.
Adresser: Ole Faurschou – Sct. Mortens Hus – Staldgårdsgade 2 – 8900 Randers
Line Groth – Helligåndshuset – Erik Menveds Plads 1 – 8900 Randers
Sct Mortens Kirke – Kirketorvet 10 – 8900 Randers
Praktisk: Kom i løst og praktisk tøj, og hav madpakke med!
Invitation til at deltage i Alsang d. 4. maj 2020
Kære alle i Korby Randers!
D. 4. maj arrangerer Randers Kommune alsang på Skovbakken i anledning af 75 årsdagen for frihedsbudskabet i Danmark efter 2. verdenskrig.
Vi har i Korby Randers sagt ja til at deltage i arrangementet – og gerne med så mange sangere som muligt.
Arrangementet starter kl. 19.30.
Kl. 20.34 afspilles frihedsbudskabet, og derefter synger vi fællesskab med aftenens solist ”Der er et yndigt land”.
Korby Randers har været med til at udvælge disse sange ud fra den liste, der er lavet til alsangsarrangementer i hele landet:
En Lærke letted
Den blå anemone
Frihedens lysdøgn (eventuelt som korsats)
Danmark nu blunder
Det haver så nyligen
Flyvere i natten
Under stjernerne på himlen
I Danmark er jeg født
Kringsatt
I kan læse om sangene på https://alsang.dk/online/