Assentoft Gospelkor

Her er plads til alle der har lyst til at prøve kræfter med denne livsbekræftende musik. .

Vi mødes hver tirsdag kl. 18:45- 20:30

Du behøver ikke at kunne læse noder eller have korerfaring, ligesom det heller ikke forventes at du går i kirke eller er troende.

Vi synger en kombination af nyere og funky gospelsange og har også de mere traditionelle hits som “Soon And Very Soon” med inspiration fra både USA, Norge (Oslo, Stavanger mm.) og Danmark.

Vi starter hver koraften med en ganske let opvarmning, hvor krop og stemme bliver smidiggjort, og for at vi kan komme ind i stemningen.

Herefter øver vi os på vores sange, hvor vi er delt op i sopran, alt og tenor.

Det skal være sjovt, inspirerende og hyggeligt at gå til kor, og vi vægter fællesskabet højt, så der bliver også tid til en pause med kaffe og snak hver gang.

Til sidst slutter vi af med at synge Velsignelsen, for på den måde at ønske hinanden en god uge og på gensyn.

Dirigent: Ole Kauczki

Pianist: Niels Ole Husum

Formand: Gitte Winther Korets hjemmeside:: https://assentoftgospelkor.dk/ eller find os på facebook: Assentoft Gospelkor

Hvor øver koret: Virkevangen 2 Assentoft, 8960 Randers SØ

Hvilke stemmer synges der i koret: sopran, alt og tenor

Hvad koster det at være med i koret: 350 kr hver halve år

Medlemskab og krav: Det er gratis at prøve de første par gange ved hver sæsonstart jan/ september.

Som medlem kræves der stabilt fremmøde, da vi afholder koncerter både sommer og vinter.