Flere af byens dejlige kor synger julen ind lørdag d. 19/12 kl. 10.00-12 – og alle kan også være med!
Det er en flot tradition, at Korby Randers og Randers Bibliotek inviterer til julesang i Kulturhuset i Randers sidste lørdag før jul, og i år er ingen undtagelse.
Lørdag den 19. december bliver der varm julestemning over det hele, når korene fordeler sig for at give koncerter fra kl. 10.00 på alle Kulturhusets etager:
· Bibliotekspyramiden
· Grågården, 1. sal
· Museum Østjylland
· Randers Kunstmuseum
Efter koncerterne går alle kor, mens vi synger ”Nu er det jul igen”, mod bibliotekspyramiden. Her bydes der kl. 11.45 velkommen, og korene og publikum synger sammen tre julesange, så vi alle kan gå til juleferien med glæde i hjerterne.
Man kan læse mere om korene her på siden
Foto: Fælleskor i Kulturhuset
Yderligere information: Peter Elmelund tlf. 87 10 68 33 pe@randersbib.dk
Vi skal synge disse tre sange til fællessangen:
Juletræet med sin pynt
Happy Xmass (War is over)
Dejlig er jorden. Arr.: A. Öhrwall
Kor tilmelder sig til Peter Sabroe (petersabroe29@gmail.com) senest d. 1. november